Falske fakturaer: sådan opdager og stopper du dem

Svindlerne kender ofte både leverandørens navn, fakturaformatet og beløbene. Nogle gange sender de fra leverandørens rigtige mailkonto, som de har overtaget.

Gratis · Passiv scanning af offentlige oplysninger · Svar på under et minut

Typiske metoder

  • Ændret kontonummer: en mail fra "leverandøren" om, at de har skiftet bank.
  • Kopi af rigtig faktura med et andet kontonummer, sendt fra et domæne, der ligner.
  • Overtaget leverandørkonto: svindleren svarer på en rigtig mailtråd fra leverandørens egen konto.
  • Fiktive tjenester: fakturaer for annoncer, registreringer eller "domænefornyelse", I aldrig har bestilt.

Faste rutiner

  1. Ændrede bankoplysninger bekræftes altid ved at ringe til et nummer, I har i forvejen.
  2. To personer godkender betalinger over et fast beløb.
  3. Nye leverandører oprettes efter en fast procedure.
  4. Hast er et advarselstegn, ikke en grund til at springe kontrollen over.

Tekniske tiltag

  • DMARC på jeres domæne, så ingen kan sende fakturaer i jeres navn.
  • Markering af eksterne mails, så look-alike-domæner skiller sig ud.
  • Tofaktorlogin på mail, så jeres egen konto ikke overtages.

Se også CEO-svindel.

Spørgsmål og svar

Hvad gør vi, hvis vi har betalt en falsk faktura?

Kontakt banken med det samme for at forsøge at stoppe eller tilbagekalde betalingen, og anmeld det til politiet.

Hvordan kan svindleren skrive fra leverandørens rigtige adresse?

Leverandørens mailkonto er blevet overtaget, typisk fordi den manglede tofaktorlogin. Derfor skal kontonumre altid bekræftes via telefon.

Beskytter DMARC mod falske fakturaer?

DMARC forhindrer, at nogen sender fra jeres præcise domæne. Det stopper ikke look-alike-domæner eller overtagne leverandørkonti, så rutinerne er lige så vigtige.