# Cybermate > Cybermate (cybermate.dk) er et gratis dansk sikkerhedstjek af hjemmesider og domæner, udviklet af Midnyte Ltd. Det tester SSL/TLS, sikkerheds-headers (HSTS, CSP, X-Frame-Options m.fl.), versionsnumre, cookies, formularer, SPF, DMARC og CAA og giver en karakter fra A til F med en prioriteret liste over rettelser på dansk. Tjekket er passivt og bruger kun offentlige oplysninger. Sitet har også danske guides til hjemmesidesikkerhed, e-mail-sikkerhed, phishing og svindel samt it-sikkerhed for små og mellemstore virksomheder. ## Værktøj - [Gratis sikkerhedstjek af hjemmeside](https://cybermate.dk/): Indtast en adresse og få en sikkerhedsrapport på under et minut. ## Tjek din hjemmeside - [SSL-tjek](https://cybermate.dk/ssl-tjek/): Et SSL-tjek viser, om din hjemmesides certifikat er gyldigt, hvornår det udløber, og om forbindelsen bruger moderne kryptering (TLS 1.2 eller 1.3). Et udløbet certifikat giver en fuldskærmsadvarsel i browseren, så de fleste besøgende forlader siden. Tjek det mindst en gang om måneden og altid efter et skift af hosting eller DNS. - [Test af hjemmesidens sikkerhed](https://cybermate.dk/sikkerhedstjek-hjemmeside/): En test af hjemmesidens sikkerhed tjekker det, angribernes robotter kigger efter først: SSL-certifikat og kryptering, sikkerheds-headers, versionsnumre, cookies, formularer og domænets beskyttelse mod falske mails (SPF og DMARC). Et passivt tjek som Cybermates er lovligt og tager under et minut, men erstatter ikke en penetrationstest. - [Sikkerheds-headers](https://cybermate.dk/sikkerheds-headers/): Sikkerheds-headers er instrukser, som serveren sender med hver side, og som får browseren til at beskytte de besøgende. De vigtigste er Strict-Transport-Security (HSTS), Content-Security-Policy (CSP), X-Frame-Options, X-Content-Type-Options og Referrer-Policy. De er gratis at sætte op og mangler på de fleste danske hjemmesider. - [WordPress-sikkerhed](https://cybermate.dk/wordpress-sikkerhed/): WordPress er sikkert i sig selv. Næsten alle hackede WordPress-sider skyldes forældede plugins eller temaer, svage adgangskoder eller manglende tofaktorlogin. Slå automatiske opdateringer til, fjern ubrugte plugins, brug tofaktorlogin og tag backup uden for serveren. - [Penetrationstest](https://cybermate.dk/penetrationstest/): En penetrationstest (pentest) er et kontrolleret, aftalt angreb på en virksomheds systemer, hvor specialister forsøger at bryde ind for at finde huller, før rigtige angribere gør det. Den går dybere end en automatisk scanning: login, API'er, rettigheder og forretningslogik. Den giver mest mening, når I har en webapplikation, kundedata eller krav fra kunder og myndigheder. - [Sårbarhedsscanning](https://cybermate.dk/saarbarhedsscanning/): En sårbarhedsscanning er en automatisk test, der leder efter kendte sårbarheder i hjemmesider, servere og software, fx forældede versioner, svage indstillinger og manglende opdateringer. Den er aktiv og må kun køres med tilladelse. Den er bredere end et passivt tjek, men går ikke så dybt som en penetrationstest. - [Webshop-sikkerhed](https://cybermate.dk/webshop-sikkerhed/): En sikker webshop har gyldig SSL på alle sider, bruger en godkendt betalingsløsning, så kortdata aldrig ligger hos dig, holder platform og plugins opdateret, beskytter administrationen med tofaktorlogin og begrænser eksterne scripts på checkout-siden, så kortdata ikke kan skimmes. - [DNSSEC](https://cybermate.dk/dnssec/): DNSSEC er en udvidelse af DNS, der signerer domænets DNS-poster digitalt, så en resolver kan kontrollere, at svaret er ægte og ikke forfalsket undervejs. Det beskytter mod, at besøgende eller mail bliver sendt til en falsk server. Det slås typisk til hos den udbyder, der hoster jeres DNS. - [GDPR og din hjemmeside](https://cybermate.dk/gdpr-hjemmeside/): Efter GDPR skal en hjemmeside, der behandler personoplysninger, beskytte dem med passende sikkerhed, fx kryptering (HTTPS) og opdateret software, oplyse om behandlingen i en privatlivspolitik, indhente samtykke til cookies og tracking, der ikke er nødvendige, og have databehandleraftaler med de leverandører, der behandler data på vegne af virksomheden. ## E-mail, phishing og svindel - [DMARC-tjek](https://cybermate.dk/dmarc-tjek/): DMARC er en DNS-post, der fortæller modtagernes mailservere, hvad de skal gøre med mails, der udgiver sig for at komme fra dit domæne. Uden DMARC kan alle sende falske mails i jeres navn. Start med p=none, læs rapporterne i et par uger, og stram op til p=quarantine og derefter p=reject. - [SPF-tjek](https://cybermate.dk/spf-tjek/): SPF er en TXT-post i DNS, der lister de servere, der må sende mail fra dit domæne. Den skal starte med v=spf1, indeholde de tjenester, I sender fra, og slutte med -all eller ~all. Der må kun være én SPF-post per domæne, og den må højst give 10 DNS-opslag. - [CEO-svindel og falske fakturaer](https://cybermate.dk/ceo-svindel/): CEO-svindel er falske mails, der udgiver sig for at komme fra en leder eller leverandør og beder om en hurtig overførsel eller et nyt kontonummer. Den stoppes bedst med DMARC på p=reject, markering af eksterne mails og en fast regel om, at ændrede kontonumre altid bekræftes via et kendt telefonnummer. - [Er linket sikkert?](https://cybermate.dk/er-linket-sikkert/): Et link er mistænkeligt, hvis domænet er stavet næsten rigtigt, hvis det rigtige navn står forrest men domænet er et andet, hvis linket er forkortet, eller hvis beskeden haster og beder om login, MitID eller kortoplysninger. Har du klikket og indtastet noget, så skift adgangskoden og kontakt din bank. - [Hvad er phishing?](https://cybermate.dk/phishing/): Phishing er svindel, hvor en angriber udgiver sig for at være en, du stoler på, typisk en bank, en leverandør, en kollega eller en offentlig myndighed, for at få dig til at klikke på et link, åbne en fil eller give adgangskoder og penge. Det er den mest udbredte vej ind i danske virksomheder. - [DKIM](https://cybermate.dk/dkim/): DKIM (DomainKeys Identified Mail) sætter en kryptografisk signatur på hver mail, så modtagerens mailserver kan kontrollere, at mailen virkelig kommer fra jeres domæne og ikke er ændret undervejs. Den offentlige nøgle ligger i DNS under en "selector". DKIM er sammen med SPF grundlaget for DMARC. - [Sms-svindel](https://cybermate.dk/sms-svindel/): Sms-svindel (smishing) er falske sms'er, der udgiver sig for at komme fra fx et fragtfirma, banken, Skat eller MitID og beder dig klikke på et link, betale et lille gebyr eller logge ind. Klik aldrig på links i uventede sms'er. Gå i stedet selv ind via appen eller den officielle hjemmeside. - [MTA-STS og TLS-rapportering](https://cybermate.dk/mta-sts/): MTA-STS (Mail Transfer Agent Strict Transport Security) er en standard, der fortæller andre mailservere, at mail til dit domæne kun må leveres over en krypteret og gyldig forbindelse. Uden den kan en angriber i visse tilfælde tvinge mailen over en ukrypteret forbindelse. Den sættes op med en DNS-post og en lille politikfil på en webadresse. - [MitID-svindel](https://cybermate.dk/mitid-svindel/): Ved MitID-svindel forsøger svindlere at få dig til at godkende et login eller en betaling i MitID-appen, typisk via en falsk sms, mail, hjemmeside eller et opkald fra en, der udgiver sig for at være banken eller politiet. Den vigtigste regel er: godkend aldrig noget i MitID, som du ikke selv har sat i gang. Har du gjort det, så kontakt din bank og MitID-support med det samme. - [Falske fakturaer](https://cybermate.dk/falske-fakturaer/): Falske fakturaer er svindel, hvor en virksomhed modtager en faktura, der ligner en rigtig leverandørs, eller en besked om, at en leverandør har skiftet kontonummer. Den bedste beskyttelse er en fast regel om, at ændrede bankoplysninger altid bekræftes via et kendt telefonnummer, to personer på betalinger over et vist beløb, og DMARC på jeres eget domæne. - [Social engineering](https://cybermate.dk/social-engineering/): Social engineering er manipulation, hvor en angriber udnytter tillid, autoritet, travlhed eller hjælpsomhed til at få en person til at give adgang, oplysninger eller penge. Phishing, CEO-svindel, falske supportopkald og falske leverandører er alle eksempler. Forsvaret er faste rutiner, kultur hvor man må sige nej og stille spørgsmål, og træning. ## Beskyt virksomheden - [NIS2](https://cybermate.dk/nis2/): Den danske NIS2-lov trådte i kraft 1. juli 2025, og omfattede virksomheder skulle registrere sig senest 1. oktober 2025. Små og mikrovirksomheder er som udgangspunkt ikke omfattet, men mange mærker kravene som leverandører til omfattede kunder. Kryptering, SPF/DKIM/DMARC og opdateret software er tekniske grundsten. - [Cybersikkerhed for små virksomheder](https://cybermate.dk/cybersikkerhed-smv/): De vigtigste tiltag for en lille virksomhed er tofaktorlogin overalt, automatiske opdateringer, backup uden for netværket, DMARC og SPF på domænet, en password-manager og faste rutiner for betalinger. De fleste koster intet ud over tiden til at sætte dem op. - [Tofaktor-godkendelse (2FA)](https://cybermate.dk/tofaktor-godkendelse/): Tofaktor-godkendelse (2FA eller MFA) betyder, at man skal bruge to ting for at logge ind: noget man ved (adgangskoden) og noget man har (fx en app på telefonen eller en sikkerhedsnøgle). En stjålet adgangskode er så ikke nok. Det er det enkeltstående tiltag, der stopper flest kontoovertagelser. - [Stærk adgangskode og password manager](https://cybermate.dk/staerk-adgangskode/): En stærk adgangskode er lang (mindst 14-16 tegn), unik for hver tjeneste og ikke gættelig ud fra personlige oplysninger. En sætning af flere tilfældige ord er både stærk og nem at huske. Det farligste er genbrug, og den nemmeste løsning er en password manager kombineret med tofaktorlogin. - [It-sikkerhedspolitik](https://cybermate.dk/it-sikkerhedspolitik/): En it-sikkerhedspolitik beskriver, hvem der har ansvaret for it-sikkerheden, hvilke regler medarbejderne skal følge (adgangskoder, tofaktorlogin, opdateringer, backup, betalinger) og hvad man gør ved en hændelse. For en lille virksomhed kan den være på 1-2 sider. Det vigtigste er, at den bliver fulgt og gennemgået mindst en gang om året. - [Backup og 3-2-1-reglen](https://cybermate.dk/backup/): 3-2-1-reglen betyder: mindst 3 kopier af data, på 2 forskellige typer lager, hvoraf 1 ligger et andet sted end resten. Mod ransomware bør mindst én kopi være offline eller uforanderlig (immutable), så den ikke kan slettes fra netværket. En backup er først god, når gendannelse er testet. - [Microsoft 365-sikkerhed](https://cybermate.dk/microsoft-365-sikkerhed/): De vigtigste sikkerhedsindstillinger i Microsoft 365 er: tofaktorlogin for alle (fx via Security Defaults eller betinget adgang), blokering af ældre godkendelse, separate administratorkonti, DKIM og DMARC på domænet, markering af eksterne mails, blokering af automatisk videresendelse og begrænsning af apps, som brugerne selv kan give adgang. - [Awareness-træning](https://cybermate.dk/awareness-traening/): Awareness-træning lærer medarbejderne at genkende phishing, svindel og usikre vaner. Det virker bedst, når træningen er kort og jævnlig (fx 10 minutter om måneden), når den bruger realistiske eksempler, og når det er nemt og trygt at melde en mistænkelig mail, også hvis man allerede har klikket. - [Hvad er cybersikkerhed?](https://cybermate.dk/hvad-er-cybersikkerhed/): Cybersikkerhed er beskyttelse af computere, netværk, hjemmesider, data og konti mod angreb, svindel og uheld. Det handler om tre ting: at data forbliver fortrolige, korrekte og tilgængelige. For de fleste virksomheder består det i praksis af tofaktorlogin, opdateringer, backup, beskyttelse af domæne og mail, og medarbejdere der kan genkende svindel. - [Google Workspace-sikkerhed](https://cybermate.dk/google-workspace-sikkerhed/): De vigtigste sikkerhedsindstillinger i Google Workspace er: gennemtving 2-trinsbekræftelse for alle, slå DKIM til og opret DMARC, brug separate superadministrator-konti, begræns hvilke tredjepartsapps der får adgang, begræns ekstern deling i Drive og slå advarsler om mistænkelige logins til. - [Er min mail eller adgangskode lækket?](https://cybermate.dk/laekket-adgangskode/): Du kan tjekke, om din mailadresse optræder i kendte datalæk, på tjenesten Have I Been Pwned (haveibeenpwned.com), og mange password managers advarer automatisk om lækkede adgangskoder. Er en adgangskode lækket, så skift den alle steder, hvor den er brugt, og slå tofaktorlogin til. - [Hvad er malware?](https://cybermate.dk/malware/): Malware er en samlebetegnelse for skadelig software, der er lavet til at stjæle data, overtage computere eller lægge systemer ned. De almindelige typer er virus, trojanere, spyware, keyloggere, infostealere og ransomware. Den kommer typisk ind via phishing-mails, falske downloads eller sårbar software, og det bedste forsvar er opdateringer, tofaktorlogin, færre rettigheder og en opdateret sikkerhedsløsning. - [Firewall](https://cybermate.dk/firewall/): En firewall er et filter, der styrer, hvilken netværkstrafik der må komme ind og ud. Der findes tre typer, der er relevante for de fleste virksomheder: firewallen i routeren, der beskytter kontornetværket; softwarefirewallen på hver computer; og en webapplikationsfirewall (WAF), der beskytter hjemmesiden mod angreb. - [VPN til virksomheder](https://cybermate.dk/vpn/): En VPN (virtuelt privat netværk) laver en krypteret forbindelse mellem en medarbejders enhed og virksomhedens netværk eller en server. Den er relevant, når medarbejdere skal tilgå systemer på kontoret hjemmefra. VPN-adgang er et af de mest angrebne punkter, så den skal altid beskyttes med tofaktorlogin og holdes opdateret. - [Sikkert wifi på kontoret](https://cybermate.dk/sikkert-wifi/): Sikkert wifi på kontoret kræver WPA3 eller mindst WPA2 med en lang adgangskode, et separat gæstenetværk, der ikke har adgang til virksomhedens udstyr, en opdateret router med ændret administratorkode og WPS slået fra. På offentligt wifi bør medarbejdere kun bruge HTTPS-sider og opdaterede enheder. - [Sikkerhed ved hjemmearbejde](https://cybermate.dk/hjemmearbejde-sikkerhed/): Sikkert hjemmearbejde kræver, at medarbejderne bruger opdaterede enheder med skærmlås og kryptering, tofaktorlogin på alle arbejdskonti, et sikkert wifi derhjemme, virksomhedens godkendte tjenester til filer og kommunikation, og at der er klare regler for brug af private enheder. - [Cyberforsikring](https://cybermate.dk/cyberforsikring/): En cyberforsikring dækker typisk omkostninger efter et cyberangreb: hændelseshåndtering, gendannelse af data, driftstab, juridisk rådgivning og erstatningskrav fra tredjepart. Dækning af svindel og løsepenge varierer. Forsikringsselskaberne stiller ofte krav om tofaktorlogin, backup, opdateringer og awareness-træning, og manglende efterlevelse kan koste dækningen. - [Opdateringer og patch management](https://cybermate.dk/opdateringer/): Softwareopdateringer lukker sikkerhedshuller, som er blevet offentligt kendt, og som angribere hurtigt begynder at udnytte. Den nemmeste og vigtigste regel er at slå automatiske opdateringer til overalt: styresystem, browser, programmer, telefoner, router, hjemmeside og plugins. Udstyr og software, der ikke længere får opdateringer, bør udskiftes. - [Leverandørstyring og forsyningskæde](https://cybermate.dk/leverandoerstyring/): Leverandørstyring i it-sikkerhed betyder at vide, hvilke leverandører der har adgang til jeres systemer og data, at stille krav til deres sikkerhed (fx tofaktorlogin, opdateringer, backup og hændelsesrapportering), og at begrænse og løbende gennemgå deres adgang. NIS2 lægger særlig vægt på sikkerhed i forsyningskæden. ## Når uheldet er sket - [Ransomware](https://cybermate.dk/ransomware/): Ransomware er skadelig software, der krypterer virksomhedens filer og systemer og kræver løsepenge for at låse dem op. Ofte stjæler angriberne også data og truer med at offentliggøre dem. Det bedste forsvar er tofaktorlogin, opdateringer og backup, som angriberne ikke kan nå. - [Min hjemmeside er hacket](https://cybermate.dk/hacket-hjemmeside/): Hvis din hjemmeside er hacket: skift alle adgangskoder (hosting, CMS, FTP, database og DNS), tag en kopi af den hackede side som dokumentation, gendan fra en ren backup eller ryd op, opdater alt software, find ud af hvordan angriberen kom ind, og bed Google om en ny gennemgang i Search Console, hvis siden er markeret som farlig. - [Databrud og GDPR](https://cybermate.dk/databrud/): Et databrud (brud på persondatasikkerheden) er, når persondata ved et uheld eller ulovligt bliver ødelagt, mistet, ændret eller kommer i de forkerte hænder. Efter GDPR skal det som udgangspunkt anmeldes til Datatilsynet senest 72 timer efter, at virksomheden er blevet opmærksom på det, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for de berørte personer. - [Hvad koster et cyberangreb?](https://cybermate.dk/hvad-koster-et-cyberangreb/): Et cyberangreb koster langt mere end selve oprydningen. De største poster er typisk nedetid og tabt omsætning, timer til it-specialister, gendannelse af data, tabte kunder og omdømme, og i nogle tilfælde svindel, løsepenge eller bøder for brud på persondatasikkerheden. Forebyggelse som tofaktorlogin, opdateringer og backup koster til sammenligning meget lidt. - [Identitetstyveri](https://cybermate.dk/identitetstyveri/): Identitetstyveri er, når en anden bruger dine personoplysninger, fx navn, CPR-nummer, kortdata eller konti, til at optage lån, handle, oprette abonnementer eller begå svindel i dit navn. Reagér hurtigt: kontakt din bank, anmeld det til politiet, skift adgangskoder og slå tofaktorlogin til, og kontakt de virksomheder, hvor misbruget er sket. - [Beredskabsplan for cyberangreb](https://cybermate.dk/beredskabsplan/): En beredskabsplan for cyberangreb beskriver, hvem der gør hvad, når noget går galt: hvem der leder indsatsen, hvem der kontaktes (it-leverandør, bank, forsikring, politi, Datatilsynet), hvordan ramte systemer isoleres, hvordan der kommunikeres til medarbejdere og kunder, og hvor backup og nøgleoplysninger ligger. Den skal være printet, så den kan bruges, selvom systemerne er nede. ## Brancher - [Cybersikkerhed for advokater](https://cybermate.dk/cybersikkerhed-advokater/): Advokatkontorer er attraktive mål, fordi de håndterer fortrolige klientoplysninger og store beløb på klientkonti, fx ved bolighandler og selskabstransaktioner. De vigtigste tiltag er DMARC og tofaktorlogin, sikker kommunikation af fortrolige dokumenter, faste rutiner for bekræftelse af kontonumre og en beredskabsplan. - [Cybersikkerhed for revisorer og bogholdere](https://cybermate.dk/cybersikkerhed-revisorer/): Revisorer og bogholdere har adgang til mange kunders regnskaber, banker og persondata, og bliver derfor brugt som indgang til flere virksomheder på én gang. De vigtigste tiltag er tofaktorlogin på alle systemer og kundeadgange, sikker deling af dokumenter, faste rutiner mod falske fakturaer og ændrede kontonumre, og DMARC på eget domæne. - [Cybersikkerhed for klinikker](https://cybermate.dk/cybersikkerhed-klinikker/): Klinikker behandler helbredsoplysninger, som er følsomme personoplysninger efter GDPR, og som kræver et højt sikkerhedsniveau. De vigtigste tiltag er tofaktorlogin på journal- og bookingsystem, sikker kommunikation med patienter i stedet for almindelig mail, opdaterede computere, backup og en sikker hjemmeside med krypterede formularer. - [Cybersikkerhed for ejendomsmæglere](https://cybermate.dk/cybersikkerhed-ejendomsmaeglere/): Ejendomsmæglere er udsatte, fordi bolighandler involverer store beløb, mange parter og mailkorrespondance, hvor svindlere kan indsætte falske kontonumre for deponering eller udbetaling. De vigtigste tiltag er DMARC på mæglerens domæne, tofaktorlogin på mail, en tydelig besked til købere om, at kontonumre aldrig sendes pr. mail, og telefonisk bekræftelse af alle betalingsoplysninger. - [Cybersikkerhed for webshops](https://cybermate.dk/cybersikkerhed-webshops/): De største cybertrusler mod webshops er skimming af kortdata via ondsindet kode, overtagelse af administratorkonti, sårbare plugins, svindel med falske ordrebekræftelser i butikkens navn og overbelastningsangreb. Prioritér opdateringer, tofaktorlogin, en hostet betalingsside, færre eksterne scripts, DMARC og backup. - [Cybersikkerhed for håndværkere](https://cybermate.dk/cybersikkerhed-haandvaerkere/): Håndværkere og små byggefirmaer bliver især ramt af falske fakturaer og ændrede kontonumre, overtagne mailkonti, phishing på telefonen og tab af data, fordi de arbejder mobilt og uden en it-afdeling. De vigtigste tiltag er tofaktorlogin på mail og bank, telefonisk bekræftelse af kontonumre, automatiske opdateringer på telefoner og backup af tilbud og regnskab. ## Om - [Om Cybermate](https://cybermate.dk/om/): Hvem står bag, og hvordan tjekket virker. - [Ordbog](https://cybermate.dk/ordbog/): Korte danske forklaringer af begreber inden for cybersikkerhed. - [Fuld tekst til AI-modeller](https://cybermate.dk/llms-full.txt)